Påmønstret

Påmønstrede fribyttere

Tænk at så mange forlader kuglegrill og husalter for at opleve vores besætning af gale fribyttere udi sang og musik optræde på slap line. Vi er lige benovede hver gang, og vi håber, at vores glæde kan mærkes på den indsats, vi gør for at bidrage til den gode stemning i den blå time på en lille dansk havn.

 

Ét er sikkert - vi har altid fantastiske kulisser til rådighed, og håber at publikum til gengæld vil bære over med det strålende danske sommervejr samt konkurrencen fra badenymfer, trafik, losning, tanktømning, galpende tæppepissere, livlige branderter og

 

alle de andre uforudsigelige oplevelser, som et levende havnemiljø også kan byde på.

 

Derudover vil vi gerne fremhæve

Visens Skib alias SY Ellinor af Ebeltoft;

det skønne skiw, som er en MØN 451 med en 20 m høj mast, en dybgang på 2,10 m og en kampvægt på 18 ton.

 

Fordomsfrit huser og transporterer hun sin mere eller mindre sejlvante og musikalske indmad fra havn til havn og bidrager meget væsentligt til at gøre turnéen til en stor og dejlig oplevelse for de medvirkende.

De vigtigste medvirkende i enhver koncert er selvfølgelig

et medlevende publikum

 

I 2017 kan man på kajen risikere at møde

Næsten altid

Leni Petersen alias

Søfartsstyrelsen og Mega(m/k)okken

Leni begyndte at underholde for at få mere opmærksomhed og slippe for at gøre rent. Rengøringsgrejet blev om-dannet til en simpel (balje)bas og voka-lerne uddannet i badeværelset.

Hun er højlydt og taktløs i enhver sammenhæng og gør også en del i såkaldt ”special effects”.

Sammen synger de hvad som helst på en højst personlig måde, - bare musikken svinger lidt mere end kvaliteten. Foruden på Visens Skib slår de deres folder i Visens Skibs Kulingsårkæster SpilLEVENDE sammen med Donkeymanden.

Niels Skouby alias Kaptain Høiben

er uundgåelig hele vejen

er fast inventar ombord og initiativtager til togtet med Visens Skib.

 

Niels er aldeles hæmningsløs både som kaptain og på guitar og vokaler og han har optrådt både på vinyl og live, - men aldrig som dødbider,

- og desuden i diverse medier i Grønland, Sverige, Norge, Tyskland, Irland, Letland og Ungarn.

Niels søsatte for første gang i 2000 fra egen SY Ellinor af Ebeltoft kulturfremstødet for dansk sangglæde; Visens Skibs sommertogt.

30/6 til 6/7 - og måske mere

Brian Møller alias Donkeymanden

Begyndte at spille, så snart han undslap fra kravlegårdens indelukkede miljø. Far anbrag-te ham straks i et harmonika-seletøj,hvor han har siddet og rynket bælgen aldeles suve-rænt lige siden. Brian har bortkastet sit mellemnavn René, men er stadig tilstrækkelig meget en uforudsigelig lømmel til at hedde Brian. Han trækker nu i sin bælg i rigtig mange og forskellige musikalske sammen-hænge, og er blandt andet uundværlig i Visens Skibs Kulingsårkæster

30/6 - 6/7

Gitte Overbjerg alias GittenGodten

Efter 15 års pause har Gitte fra Kalundborg endelig smidt (søndags)tøjet og ikke mindst strømpebukserne for at tage en tørn på

Visens Skib og uhæmmet gi´ den gas

med håndklaver og charme.

Hun udtaler kækt, at hun glæder sig meget

til at synge sammen med den øvrige del af besætningen, og i den sammenhæng vil hendes forhærdelse efter 30 år som korleder uden tvivl komme hende til nytte, når hun skal overleve de barske (u)musikalske realiteter til søs.

”SpilLEVENDE” sammen med Kaptajn Højben og MegaMokken.

Brian kan spille stort set hvad som helst i hvilken som helst tonart på alle former for tangenter, bare der ikke er noder til det, og er således med på noderne i de fleste af de viser, vi ruller os ud med på kajen. Brians fornemste opgave ombord er at fodre køl-svinet, så det ikke forgriber sig på den flyden-de ballast, og at holde vampyrerne væk fra Ellinor med sin berygtede opskrift på Tzaziki, som man også kan fjerne lak med, hvis der ellers skulle blive noget til overs engang

 

1/7 - 15/7 og 22/7 - 29/7

Iben Hasselbalch alias bamlingsskinken

Iben gør det på alle sprog, - næs-ten da. Hun arbejder for føden som litterær oversætter og har bl.a. danskificeringen af Isabel Allendes bøger samt den sene-ste udgave af ”Ridderen af den bedrøvelige skikkelse” på samvit-tigheden. Også indenfor viserne lægger hun sig ud med bl.a. fransk, mexikansk og spansk og det gør hun med en sangglæde,

så man næsten tror, at man forstår hvert et ord. Desuden oversætter hun andre landes sange og viser til dansk med såvel indlevelse som profes-sionalisme og har udgivet flere CDer med sine egne viser. Iben har, foruden en harmonisk sangstemme og et ditto humør, et meget vellignende ydre, men til kaptainens store ærgrelse bader hun med tøjet på på grund af farerne, der lurer i brændingen.

7/7 - 15/7

Ivan Bjerre Damgård alias Sø(rme)hesten

Ivan spiller på hvad som helst, hvis det har strenge, der befinder sig i vandret position. Men han foretrækker dog violin og guitar. Hans højeste mål som musiker er at spille i så mange bands som muligt, han er glad hvis de bare spiller folkemusik og hedder noget ingen forstår. Vi nævner i flæng Jydsk på Næsen, Ostinat Expressen, Baldrian og IntsåRing. Det er på en eller anden mærkelig måde lykkedes ham at snige sig med på adskillige CD’er og at vinde en DMA folk award som årets komponist i 2007.

Udover humoristiske viser leverer han på Visens skib akkompagnement, andenstemmer og alt for mange vandede vittigheder. Det sidste bliver desværre kun værre hvis der er øl involveret. Ivan indrømmer hårdt presset at han har et bijob som professor i Datalogi på Århus Universitet, men hævder uopfordret og vedholdende at det ikke var med vilje, og at det i virkeligheden passer fremragende sammen med at spille musik.

7/7 - 15/7 - mindst

Janni Andreasen alias melonerne

Stakkels Janni er blevet alvorligt miljø-skadet af en opvækst på Rosenteatret i Århus og leverer såvel troværdigt drama som en velstemt og s(pr)ød sopran. Udover at være uforfærdet og fræk som en slagterkøter - såvel til søs som i Århus Festugerevy - er Janni så hæmningsløs, at det næppe er overgås af andre på Visens Skib. Hendes vigtigste opgave ombord er at levere såvel grove som raffinerede årsager til latter blandt besætningen

1/7 - 6/7

John Nørgaard alias Tørsejleren

John er absolut mere tørsejler end torpedo. De eneste både han normalt kommer i nærheden af er dem i “både…og”. Hans repertoire består udelukkende af selvskrevne sange og viser, som primært har et humoristisk indhold. I en årrække i 80’erne var han medlem af det legendariske crazy-orkester Østjysk Musikforsyning. Netop i år kan han fejre 50 års jubilæum ved musikken. I den anledning arbejder han på en ny CD, som vil få titlen “Afkog af en bagklog”. Sangteksterne på denne cd vil kredse om Johns lange udvik-ling fra protestsanger til protese-sanger. Hans motto er heldigvis: “Det er aldrig for sent at give op”.

4/7 - 6/7

Stig Nørregård alias Stickan eller Undskyld!

begyndte at spille, da han var omkring 8 år, og kan takke fru Jensen for, at han endte med at komme ind på Det Jyske Konversasikmotorium. Fruen lærte lille Stig noderne, men hun kunne sandelig også unoderne - og mon ikke Stig er blevet en lille smule påvirket af fru Jensen! Han slår ellers sine folder blandt revyens mestre og drager land og rige rundt i tide og utide med sine utidige, men suverænt gode og morsomme underholdningsprogrammer. Derudover har han begået en del visepop sammen med sin ven Jimmy, som passer børn i år og derfor ikke kan passe på lille Stickan, som til gengæld altid begyn-der dagene ombord med at sige: "UNDSKYLD!"

7/7 - 15/7

Anne-Mette Pedersen alias galionsfiluren

Efter at have ligget i dok nogle år er galionsfiluren tilbage ombord med sin følsomhed, som på ingen måde hindrer, at hun vækker uro syd for ækvator. Pikanterier ligger hende da heller ikke særlig fjernt og mænd er og bliver hendes yndlignslegetøj, selv om de lissom aldrig bliver rigtig voksne - eller måske netop derfor er egnede til fri leg.

Mette har frydet øjne og øregange med viser og sange overalt, hvor hun får lov, og har pyntet i flere cabareter, men er i det virkelige liv mor til fire og praktisk gris og tovholder hos "De splittergale". Derfor kan hun både holde ud og til at være med på Visens Skib. Som vinter- og nøgenbader bidrager hun til den danske sommers herligheder og forsøger med skiftende held at lokke resten af besætningen ud på dybt vand

16/7 - 23/7

Annie Laksø alias StrapudeMaj

Annie begyndte voksenlivet ganske "Almindligt" ved den grå viadukt og slår sine folder i kvarteret omkring "Solituuuud-evej". Hjemme i Glostrup på djævleøen har Annie været kendt læææænge som en djævleblændt fortolker af de mest underfundige og morsomme viser, som nyder godt af den rene og klokke-klare røst og en underspillet, men godt krydret cocktail af charmende underfundighed og skælmsk ironi.

Annie er en lille dame med en stor spændvidde og et mangfoldigt og bredt repertoire.

16/7 - 23/7

Karen og Tommy Hovgård Nielsen alias dem fra Fin

Foto: Gilboa Levi

Tommy og Karen har dannet par siden 1970 og har spillet sammen ligeså længe. Der har dog ind imellem været tid til at passe og undervise børn og unge i musik. Fra 1976 skulle der også bruges lidt tid på at arrangere Midtfynsfestival.

Fritiden gik med at spille rød folk- og rockmusik samt at spille Bornholm tyndt sammen med Ove Bager og sønner.

Efter at have skrevet og udgivet godt 100 sange på Dansk Sang til børn og unge, er det nu blevet tid til at arbejde med egen musik. Først og fremmest finder Karen og Tommy gamle viser frem og giver dem nyt liv. Samtidig skriver de selv nye sange, som gerne skulle være med til at føre traditionen videre, og som de nu tager rundt og underholder med.

 

16/7 - 23/7

Finn Danielsen alias barneskoen

trådte sine musikalske barnesko lige nord for Aalborg og indkøbte blå mandag straks en forstærker og elektrisk guitar. Så indgik han hæmningsløst danse-bands, som gav den hele armen i i 80'erne og 90'erne til forskellige fester og som IKKE spillede godt, men var gode til at skabe fest. Senere blev Finn faktisk ret god til bryllupper sammen med en kammerat, men de fleste er alligevel skilt i dag. Først i nullerne meldte Finn sig ind i Visens Venner i Aalborg og kan nu også endelig opleves som forventningsfuld jomfru på Visens Skib.

24/7 til 29/7

Eric Sandberg alias Sandy

har sjungit visor så länge han kan minnas vilket egentligen inte säger något som helst eftersom han har minne som en guldfisk. Han simmar i varje fall lika bra som en sådan. Han sjunger främst på svenska, men även på norska och finska om han kommer i håg att han kan det.

Sandy är född i Finland, men har bott hela sitt vuxna liv i Skåne, så han kan praktiskt taget betraktas som dansk.

Eric är i varje fall väldigt förtjust i öl og pölser, förutom vackra visor på alla nordiska språk

24/7 - 29/7

Leon Hegelund alias Løven fra Kongsted

vedgår stadig med klædelig og afslappet beskedenhed, at han er en af de bedste visefortolkere og guitarister på dette tidspunkt i menneskehedens historie, og at han har et meget stort og meget varieret repertoire. Hvor ærgerligt det end er at måtte indrømme det, må vi desværre medgive, at det går temmelig godt — både med at synge og med at spille til sig selv og andre. Det du´r såmæn i såvel dur som moll. Leon er vist nok arveligt belastet mht. viserne, hvilket f.eks. også har mærket Thomas Eje og ditto Helmig. For Visens Venner København indebærer dette, at Leon uhæmmet har hærget lydbilledet på foreningens viseaftener rigtig mange gange i rigtig mange år. Leons vigtigste opgave ombord er, lissom løven, der fordøjer, at tage det heeeeeeeelt roligt, mens han nyder respekt og uophørlig kvindelig omsorg som sin naturgivne ret.